Skybrud - under og efter

Har du skader på dit hus på grund af skybrud, kan du anmelde den ved enten at:

  • Udfylde skadeanmeldelsen online ved at logge på Mit Bauta
  • Ringe til os i vores åbningstid  
  • Uden for vores åbningstid eller ved akutte skader på dit hus, kontakt Falck Skadeservice på 70 15 55 00 (åben hele døgnet).
Begræns skaderne efter skybruddet
  • Fjern vandet og tør de skadede ting og bygningsdele mest muligt.
  • Undersøg hvordan vandet er trængt ind (gulvafløb, gennem væg, via gulv mm.) Du skal bruge oplysningen i forbindelse med anmeldelse af din skade.
  • Bor du i lejlighed er det en god idé at undersøge om ting, der opbevares i kælderrum/loftsrum, er blevet skadet
  • Har der været strømsvigt, så tjek din fryser. Flyt eventuelt varer over til venner og bekendte, der har strøm og plads i fryseren. Optøede madvarer skal ikke gemmes.

Gode råd til anmeldelsen
Tag billeder af de skadede ting. Billederne skal tydeligt vise det skadede. Vedhæft billederne til din anmeldelse.

Er billederne taget efter du har indsendt din anmeldelse, skal du opbevare billederne, indtil behandlingen af din skade er afsluttet. Vi kontakter dig, hvis vi har brug for yderligere billeder til vurdering af din skade.

Ofte stillede spørgsmål til skybrudskader

Hvad skal jeg have klar inden jeg anmelder skaden?

Inden du anmelder skaden, er det en god idé at have følgende klar:

  • Police-/medlemsnummer og NemID
  • Dan dig et overblik over de skadede genstande, så du kan notere dem i anmeldelsen
  • Gem nødvendig dokumentation og kvitteringer på de udgifter, der har været nødvendige til nødreparation
  • Gem eventuelle tilbud eller udtalelser frahåndværker eller taksator
  • Hav’ foto, kvitteringer mv. klar, så du kan vedhæfte dem til skadeanmeldelsen. Du kan altid sende dokumentation og billeder ind til os, efter du har anmeldt en skade på Mit LB, så vil vi behandle din anmeldelse samlet.
  • Klip et stykke af gulvtæppet, inden du smider det ud, så vi kan se, hvad det er for en slags

Hvordan anmelder jeg skader på mine ting i huset?

Skader på dit indbo skal du anmelde via din indboforsikring.

Hvad gør jeg hvis der er vand i huset eller i kælderen?

Det handler primært om at sikre genstande og bolig og om at begrænse skadens omfang.

  • Flyt dine ting og/ eller klods dem op, så de ikke bliver våde, eller så de kan tørre
  • Forsøg at fjerne mest muligt vand
  • Fjern våde gulvtæpper og andet materiale som fx træ, gips, som kan suge vand og skabe grobund for skimmel

Få hjælp til at forebygge yderligere vandskader
Kontakt Falck på 70 15 55 00 for hjælp til akut skadebegrænsning og affugtning, specielt hvis vægge og gulve er slemt opfugtede.

Hvordan gør jeg bedst rent i huset?

  • Er det kloakvand, er det vigtigt, at du har handsker og gummistøvler på under arbejdet. Og hvis der er rotter, er det strengt nødvendigt.  Bagefter skal du vaske dit tøj og tage et bad og tage rent tøj på
  • Er der kommer rotter ind, skal du kontakte din kommune hurtigst muligt
  • Hvis du selv vil gøre rent, er det en god idé at gøre det i to tempi: 1) rengør først, gerne med et salmiakholdigt middel 2) derefter desinfektion med, fx Rodalon eller Klorin. HUSK at de ikke må blandes med sæbe.
  • Luft grundigt ud, når du er færdig. Sæt gerne ventilator i gang, hvis du har en.

Kan jeg få godtgjort, hvis jeg selv gør rent i huset?

Eget arbejde kan godtgøres via forsikringen og kan fx være følgende aktiviteter:

  • Rengøring og oprydning, som ellers kunne være gjort af skadeservice
  • Bortskaffelse af skadede genstande
  • Udgifter til nødreparation/skadebegrænsning, fx fjerne gulvtæpper/trægulve osv.
  • Hvis du vælger selv at udbedre skaden, dækker forsikringen også materialer
  • Lav en opgørelse over hvor lang tid, du har brugt på hvad, så vurderer vi størrelsen af godtgørelsen ud fra det. Send listen til skade@lb.dk med oplysning om dit skade- eller policenummer.

Er der andet jeg kan få godtgjort, som jeg selv ordner?

Du kan få godtgjort:

  • Indkøb af affugter - hvis skadeservice/håndværker er løbet tør. Vi dækker udgiften op til 2500 kr.
  • Opmagasinering efter aftale

Hvad dækker husforsikringen?

Er der sket en skade som følge af skybrud, dækker husforsikringen oversvømmelse, når vandet ikke kan få normalt afløb. Det vil sige vand der fra terræn, tag eller altan trænger gennem naturlige åbninger i bygningerne, fx døre og lyskasser eller stiger op gennem afløbsledningerne.

Med en husforsikring hos os, har du automatisk Bolighjælp via Falck. Ring på 70 15 55 00 hele døgnet.

Læg mærke til, at der kan være en selvrisiko ved skybrudsskader eller andre individuelle vilkår. Se hvad der gælder for din police på Mit Bauta.

På indboforsikringen skal du være opmærksom på, at dækningen er begrænset til maksimalt 15 % af forsikringssummen ved skade på indbogenstande i kælderrum, der ikke er godkendt til beboelse.

Er der situationer hvor husforsikringen ikke dækker?

Husforsikringen dækker ikke skader som følge af:

  • Oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb
  • Nedbør der trænger gennem utætheder og revner, medmindre det er en følge af en dækningsberettiget skade på bygningen eller hvis du har udvidet husforsikringen med HusPLUS
  • Byggefejl, fejlkonstruktion, fejlmontering, underdimensionering mv.
  • Manglende vedligeholdelse
Kurv: [ ]