Customer service

Når du lejer en andens bolig

Har du lejet en privat bolig gennem en udlejningsportal til din næste ferie, er der en del faldgruber, du bør være opmærksom på, så du kan skabe tryghed for dig og familien inden afrejse.

Tjek dine forsikringer før ferie i en lejet privatbolig

Udlejning af private hjem har skabt nye, sjove overnatningsmuligheder på ferien, men du er ikke forsikret på samme måde som på et hotelværelse. Inden rejsen er det derfor en god idé at sætte dig ind i reglerne og gennemgå dine forsikringer.

Bo hjemligt i en privat bolig med eget køkken i hjertet af en storby. Airbnb og HomeAway og andre udlejningsportaler kan gøre ferien både anderledes, hyggeligere og billigere, hvis du har mod på at bo i andres hjem.

I 2018 benyttede 11 procent af danskerne sig af Airbnb, da de skulle på ferie i udlandet. Ofte går udlejningerne helt problemfrit, men de nye overnatningsmuligheder kan hurtigt forvandle sig til et mareridt, for hjælpen fra de forskellige udlejningsplatforme er begrænset, hvis udlejer pludselig aflyser eller prøver at snyde dig.

Derfor er det en rigtig god idé, at du sætter dig ind i udlejningsportalens regler, dine egne forsikringer og lægger en plan B, inden du booker feriebolig gennem en privat udlejningsportal.

Hvordan er du dækket?

Når du rejser, skal du have en indboforsikring med rejsedækning. Så er du dækket både, hvis du laver skader på ting i boligen og på selve boligen. Vær opmærksom på, at vi kun dækker ved korttidsleje (op til 1 måned), og at du kan have en selvrisiko. Kontakt os for at høre, hvordan du er dækket, hvis du skal rejse i længere tid.

Din forsikring hos os dækker også dine meromkostninger til at finde et andet sted at bo, hvis den bolig, du har lejet, bliver ubeboelig pga. fx brand eller vandskade.

Har du afbestillingsdækning på din rejseforsikring dækker vi også, hvis du må afbestille pga. sygdom. Se mere i vilkårene på rejseforsikringen.

Læs om indboforsikringen og beregn pris 

Lejer du en bolig i udlandet, og har du rejseforsikring hos os, dækker den udgifter til leje af tilsvarende feriebolig, hvis den ikke kan bruges på grund af en skade.

Hvad dækker udlejningsportalerne?

Hvis du står med taskerne pakket, og udlejeren aflyser din booking med kort varsel, kan det være svært og dyrt at finde alternativer – særligt i travle rejseperioder. De fleste udlejningsportaler vil naturligvis give dig pengene tilbage, men det er din hovedpine at finde et nyt sted at overnatte.

Når du er ankommet til feriedestinationen, og boligen viser sig ikke at leve op til aftalen – fx hvis der er færre værelser end lovet, der er husdyr eller usikkert at opholde sig – kan du aflyse bookingen og få dine penge retur. For Airbnb kræver det, at du kontakter dem inden 24 timer efter ankomst, og først har forsøgt at løse problemet direkte med værten.


Simple råd til en bedre oplevelse
  • Undersøg lejemålet og anmeldelserne grundigt.
  • Læs anmeldelser, og hav dialog med udlejer. Tjek et par uger før afrejse, om der har været aflysninger, og om udlejer stadig svarer på dine e-mails.
  • Nogle udlejningsportaler tilbyder ”fraud insurance”, hvis du skulle blive snydt. Vær opmærksom på, om en sådan forsikring hjælper akut, eller først længe efter du er kommet hjem.
  • Husk at købe en rejseforsikring.
  • Pas godt på lejemålets nøgler.

Læs hvad du skal være opmærksom på, hvis du lejer din bolig ud.

 

April 2019

Spørg Elba om indboforsikring

"Hvad dækker indboforsikringen?", "Hvordan er jeg dækket ved tyveri?", "Er elektronikdækning en del af min indboforsikring?"

Du kan få svar på det meste om vores indboforsikring ved at chatte med vores chatbot, Elba.

Du finder Elba nederst i højre hjørne af skærmen.