Det blå EU-sygesikringskort har udløbsdato- Forny det inden ferien

Når taskerne skal pakkes til ferier i Europa, er det en god idé at tage det blå EU-sygesikringskort (det blå kort) med i lommen.
Kortet giver nemlig dig som turist ret til samme sundhedsydelser som borgerne i de enkelte EU-lande, foruden Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein – hvis kortet er fornyet og gyldigt.
Det blå EU-sygesikringskort er gyldigt i fem år. Vær opmærksom på, om du skal have udskiftet dit og familiens kort.
Leveringstiden på nye kort er 2-3 uger. Tjek derfor udløbsdatoen på dit kort i god tid inden ferien.
Efter du har bestilt nyt kort, bliver der sendt et midlertidigt bevis til e-boks, som du kan bruge, hvis det ikke når frem i tide.
Kortet dækker imidlertid ikke alt. Se hvordan kortet sikrer dig i vores guide.
Det blå kort er gratis, og du kan forny det på borger.dk.
Januar 2020