Vores rejseforsikring er kåret Bedst i test

Forbrugerrådet Tænk Penge har kåret vores rejseforsikring, Rejseforsikring Verden, Bedst i test, netop som vi kan glæde os til en sommer, der nærmer sig det normale med rejser uden for landets grænser.

”Vi er rigtig glade og stolte af kåringen som Bedst i test på vores årsrejseforsikring. Det sidste år har der mest været brug for rejseforsikringen til ture i Danmark eller til vores nabolande, men det kan næsten ikke være bedre at få kåringen lige som verden begynder at åbne sig igen, for vores rejseforsikring udmærker sig også på vores gode verdensdækning,” siger Philip Wegloop, direktør for Produkt, Marked og Digital Medlemsoplevelse hos LB Forsikring. 

Dækningen og prisen på dækningen på rejser til hele verden er også et af de punkter, som Forbrugerrådet Tænk Penge fremhæver i deres bedømmelse.

”Det er især på verdensdækningen, at prisforskellene bliver markante, hvor LB Forsikring er billigst med 971 kroner uden samlerabat,” skriver Forbrugerrådet blandt andet i testen.

Vores rejseforsikring dækker i hele verden, det betyder, at du ikke skal være opmærksom på eventuelle undtagelser i dækningen i Europa, hvor lande uden for EU som Tyrkiet og nu også Storbritannien kan være undtaget. Samtidig er dækningen i hele verden den klart billigste blandt de 14 forsikringer Forbrugerrådet har testet. 

”Vores rejseforsikring skal helst være så let gennemskuelig som muligt for medlemmerne. Derfor dækker vores årsrejseforsikring automatisk hele verden i 60 dage ad gangen, så man ikke hele tiden skal tjekke, om man nu også er dækket, hvis man rejser uden for EU eller Europa, eller hvis man tager på en længere rejse”, siger Philip Wegloop.

Han understreger dog, at man lige for tiden skal huske at tjekke sin rejseforsikring i forhold til eventuelle restriktioner i forhold til coronavirus, der kan være i det land, man vil rejse til, og hvad udenrigsministeriet anbefaler. Tjek vores side om rejse og coronavirus her

Køb rejseforsikringen

Rejseforsikring Verden er et tilvalg til indboforsikringen. Har du allerede din indboforsikring hos os, kan du nemt tilføje rejseforsikringen på Min Side. Det gør du under din indboforsikring på knappen Se og ret din forsikring. 

Læs mere om vores rejseforsikring her

 

Juni 2021