Customer service

Sådan undgår du ID-tyveri

Du kan heldigvis selv gøre noget for at undgå, at dine personlige oplysninger bliver stjålet og misbrugt.

Se vores anbefalinger her:

  • Undlad at oplyse dit personnummer til andre end virksomheder og myndigheder, der har behov for at kende dit personnummer
  • Oplys aldrig dit personnummer ved telefoniske henvendelser fra personer, du ikke har bedt om at blive kontaktet af
  • Undlad at handle på hjemmesider, hvor personnummer og andre kontaktdata bruges som identifikation. Det er ikke nødvendigt at oplyse dit personnummer, når du indhenter et tilbud eller køber en vare, og derfor er det som udgangspunkt også ulovligt, at forhandleren registrerer dit fulde personnummer, når du køber varer. De første 6 cifre er typisk nok information til at oprette i et virksomhedskartotek.
  • Brug en krypteret e-mail, hvis du har brug for at sende dit personnummer til fx bank, forsikringsselskab eller en myndighed
  • Opret en spærrekode på dine digitale enheder, så andre ikke kan få adgang til dine oplysninger, hvis du mister den/dem
  • Undlad at gemme adgangskoder til sider, der indeholder personfølsomme oplysninger, og log altid ud fra sider, hvor du er logget på med NemID
  • Installer de nyeste virusprogrammer og firewalls
  • Tøm dine digitale enheder, fx computere, før du sælger dem
  • Få spærret dit simkort, hvis du mister din mobiltelefon
  • Sørg for, at man ikke kan læse dit personnummer eller andre personfølsomme oplysninger på det papiraffald, du smider ud
  • Brug en kameraskjuler til kameraet på din computer, så du undgår at andre kigger med
  • Brug flere forskellige adgangskoder, når du opretter profiler på nettet.

Tag kontrol over dine data og dit digitale liv

En stor del af vores færden på nettet sker via sociale medier som Facebook, LinkedIn mv. Dér bør du også overholde regler om fx ikke at dele dit CPR-nummer, og ikke engang din fødselsdag, da det kan bruges af identitetstyve verden over.

Sådan skriver Pernille Tranberg, der er grundlægger af DataEtics Consulting, i guiden Digitalt selvforsvar. LB Foreningen har støttet guiden via vidensportalen Digitalt selvforsvar, der arbejder for digital dannelse via digitale færdigheder. Læs om digitalt selvforsvar

Læs mere om, hvordan du behandler persondata på en forsvarlig måde både privat og i virksomheder på Pernille Tranbergs hjemmeside DataEthics

Se, hvad du kan gøre, hvis skaden er sket

Spørg Elba om indboforsikring

"Hvad dækker indboforsikringen?", "Hvordan er jeg dækket ved tyveri?", "Er elektronikdækning en del af min indboforsikring?"

Du kan få svar på det meste om vores indboforsikring ved at chatte med vores chatbot, Elba.

Du finder Elba nederst i højre hjørne af skærmen.