Customer service

Gode råd til at undgå tyveri af din cykel

Hvert år får tusindvis stjålet deres cykler i Danmark. For mange er cyklen det primære transportmiddel, og derfor er det ekstra ærgerligt, når cyklen er væk.

Med inspiration fra Cyklistforbundet og Det Kriminalpræventive Råd har vi samlet en række gode råd, der kan være med til at reducere din risiko for tyveri:

  • Lås altid cyklen
    Helt basalt – husk at låse cyklen. Også når du bare er hos bageren eller stiller cyklen fra dig hjemme i garagen.
  • Lås cyklen fast
    Lås stellet og for- eller baghjul fast til et cykelstativ, et træ eller en lygtepæl. Brug en godkendt bøjle- eller wirelås.
  • Stil cyklen ind
    Sæt cyklen i et aflåst rum eller skur, når du har mulighed for det.
  • Pas på ved offentlige transportmidler og skoler
    På tog- og metrostationer og ved busstoppesteder er der høj risiko for cykeltyveri. Det samme er tilfældet på en del skoler. Lås cyklen godt fast – eller undersøg, om der findes en aflåst cykelparkering.
  • Vælg et oplyst sted
    Ingen grund til at give cykeltyven frit spil – stil cyklen, hvor der er lys og mennesker.
  • Frist ikke tyven
    Tag løse lygter, cykelhjelm og lignende med dig. Har du en el-cykel kan du også med fordel tage batteri og/eller kørecomputer med dig.

Kilder

Cyklistforbundet

Det Kriminal Præventive Råd

Spørg Elba om indboforsikring

"Hvad dækker indboforsikringen?", "Hvordan er jeg dækket ved tyveri?", "Er elektronikdækning en del af min indboforsikring?"

Du kan få svar på det meste om vores indboforsikring ved at chatte med vores chatbot, Elba.

Du finder Elba nederst i højre hjørne af skærmen.