Privat

Erhverv

Skybrud

Et skybrud en ekstremt kraftig regnbyge, hvor der falder meget store mængder nedbør på kort tid. Der er tale om skybrud når der falder mere end 15 mm regn på under 30 minutter. Når så meget vand falder så hurtigt, kan kloakker og afløbssystemer ikke følge med. Det kan føre til oversvømmelser – især i lavtliggende områder og kældre. Der kan også trænge vand gennem utætte tage.

Hvad skal du gøre?

1. Kontakt os ved akutte skader
Inden for åbningstid: Kontakt os direkte.
Uden for åbningstid: Ring til vores akutservice hos Falck 70 15 55 00.
Hvis det er muligt, så begynd allerede nu at begrænse skaden – vent ikke på hjælp.

2. Begræns skaden og dokumentér
Du har pligt til at forsøge at begrænse skaden. Det kan fx være:

  • Stil spande eller bakker under steder, hvor det drypper
  • Tør op og afdæk utætheder, hvor vand trænger ind
  • Flyt møbler og indbo væk fra områder med vand
  • Tøm kælderen for vand, og opsæt affugter hvis muligt
  • Tag billeder og video – gerne før og efter skadebegrænsning.

3. Smid ikke noget ud, før det er godkendt

  • Behold beskadigede genstande og materialer indtil vi har set dem
  • Det er vigtigt for vurderingen af din erstatning.
Har du brug for akut hjælp?
Du kan se vores åbningstider her.
Uden for åbningstid: Ring til vores akutservice hos Falck 70 15 55 00.
Inden for åbningstid: Kontakt os direkte i bygningsskadeafdelingen.
Anmeld skade på Min Side