Er du uenig i vores afgørelse, eller er du utilfreds med den måde, vi har behandlet din sag på? Vi hjælper dig videre.
Vi oplever en stigning i antallet af klager og en stigning i brugen af AI. Læs nedenfor, hvad du skal være opmærksom på, hvis du bruger AI til at skrive din klage.
Start med at kontakte den afdeling eller sagsbehandler, der har behandlet din sag. Her kan vi forklare afgørelsen og se på sagen igen. Vi kan også træffe en anden afgørelse på baggrund af din henvendelse. Det er ofte den hurtigste vej til en afklaring.
Find telefonnummeret til skadeafdelingerne under Kontakt
Når sagen er blevet gennemgået af afdelingen igen, og hvis du fortsat er uenig, kan du sende din klage til vores klageansvarlige. Sådan gør du:
Hvad skal din klage indeholde?
Jo mere konkret du beskriver, hvad du er uenig i, desto lettere er det for os at finde ind til kernen i sagen. Oplys derfor:
Vær opmærksom på, at der er enkelte filtyper, vi ikke kan modtage. Se hvilke filtyper, vi kan modtage.
Hvornår får du svar på din klage?
Vi svarer på din klage så hurtigt som muligt og som udgangspunkt senest fire uger efter, at vi har modtaget den.
Hvis du ikke er enig i afgørelsen fra vores klageansvarlige, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. På Ankenævnets hjemmeside kan du læse mere om, hvilke sager nævnet behandler, og hvordan du indgiver en klage.

AI-værktøjer som ChatGPT eller Copilot kan være en hjælp til at formulere en klage, men du skal være opmærksom på, at din klagesag kan tage længere tid for os at behandle.
Vi oplever lange AI-klager med mange gentagelser, generelle juridiske formuleringer og oplysninger, som ikke vedrører sagen. Vi oplever også, at klagerne nævner domme og nævnsafgørelser, som ikke findes.
En kort og konkret beskrivelse med dine egne ord vil hjælpe os til hurtigt at forstå din klage og vil sikre, at du hurtigst muligt får afklaret din sag.
Læs altid teksten igennem, før du sender den, og kontrollér, at oplysningerne er korrekte og relevante for din sag.