My Inner Me er et digitalt samtaleforløb til børn og unge i alderen 8 til 18 år. Her kan barnet og familien arbejde med egne følelser og udfordringer i trygge rammer. Temaerne spænder fra angst og skolevægring til ensomhed og mobning, og barnet bestemmer selv tempoet.
Forløbet er udviklet af psykologer og bygger på metoder, der også bruges i terapeutiske samtaler. Som forælder har du mulighed for at følge med i barnets udvikling og få konkrete råd til, hvordan du bedst støtter hjemmefra.


Med vores sundhedsforsikring eller børnesundhedsforsikring har I adgang til My Inner Me. Du får adgang via vores partner Dansk Sundhedssikring.
Sådan får du My Inner Me
Spørg dit barn ind til skoledagen, fritidsaktiviteter eller hvad der sker med vennerne. Det behøver ikke være lange samtaler – et “Hvordan gik det til fodbold i dag?” eller “Hvem sad du sammen med i pausen?” kan være nok til at vise, at du følger med. Når barnet mærker, at du er nysgerrig på dets hverdag, føler det sig set og vigtig.
Når dit barn fortæller om noget svært – fx en konflikt i klassen – kan du have lyst til at komme med løsningen med det samme. Men nogle gange har barnet mest brug for, at du bare lytter. Giv plads, nik og vis, at du forstår: “Det lyder ikke rart – vil du fortælle lidt mere?” Det gør barnet trygt ved at dele sine tanker.
I den her alder kan følelser være svære at forklare. Hjælp dit barn ved at sætte ord på: “Jeg kan godt se, du er skuffet, fordi du ikke kom på holdet” eller “Det ser ud som om, du blev uretfærdigt behandlet”. Det hjælper barnet med at forstå, hvad der sker indeni – og gør det lettere selv at sige til en anden, hvordan det har det.

Et barns mentale trivsel handler ikke kun om fravær af problemer. Det handler om at føle sig tryg, set og forstået – både hjemme, i skolen og blandt venner.
Forebyggelse af mistrivsel handler netop om at styrke de små, daglige ting: nærvær, gode samtaler og tydelige rammer. Det er i hverdagen, at relationer vokser, og selvværd får rod. Og det er her, du som forælder eller omsorgsperson kan gøre en stor forskel.
Jo tidligere vi handler, desto lettere er det at vende udviklingen. Trivsel skal ikke vente til senere.