Privat

Erhverv
Kvinde kører bil og kan ses i bakspejlet
Kør sikkert og optjen selvrisikorabat

Kør sikkert og optjen selvrisikorabat

Velkommen til Bilist+

Du har netop downloadet Bilist+, og vi hjælper dig godt i gang.

Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål, som fx hvordan dine ture registreres, og hvordan du undgår registrering, når du er passager.

Vi har samlet tips og gode råd, så du får den bedste oplevelse med Bilist+ fra start – nemt, trygt og overskueligt.

Har du endnu ikke downloadet Bilist+, men har du en bilforsikring hos os?

Her kan du læse mere om Bilist+ og downloade appen.

Læs mere
Kvinde kører bil og kan ses i bakspejlet
Kør sikkert og optjen selvrisikorabat

Kør sikkert og optjen selvrisikorabat

Sådan fungerer Bilist+ i hverdagen

Bilist+ kører automatisk i baggrunden og hjælper dig med at blive en mere sikker bilist. Du får feedback efter hver tur og en samlet score hver uge.
Kvinde kører bil og kigger i bakspejlet

Sådan registrerer Bilist+ dine køreture

På iPhone anvender Bilist+ signaler fra mobilmasterne til at identificere, om du bevæger dig. Når appen registrerer, at du måske er i gang med en køretur, modtager du en notifikation, og herefter begynder appen at bruge GPS-data til at fastslå, om du er på en køretur.

På Android benyttes mobilens accelerometer til at registrere bevægelse. Ligesom på iPhone vil du modtage en notifikation, når en køretur starter, og appen vil derefter anvende GPS-data til at registrere kørslen.

Derudover kan du vælge at indstille Bilist+, så den kun registrerer en køretur, når den er forbundet til din bil via Bluetooth. Det gør du under "Mine køretøjer"/"min bil" i menuen.

 

Mand kører bil, mens der er en autustol installeret på bagsædet

Sådan analyserer bilist+ din kørsel

Bilist+ bruger data fra din mobil til at vurdere din kørsel. Herunder GPS-data, der bruges til at afgøre hvor du kører og accelerometer til at afgøre om, din mobil bevæger sig, samt vurdere accelerationer, sving og opbremsninger.

Hårde opbremsninger kan fx være et tegn på et uhensigtsmæssigt køremønster, hvor man fx kører for tæt på de forankørende, og derfor skal reagere med et hårdt tryk på bremsning for at undgå en kollision. Hårde opbremsninger kan selvfølgelig også ske, hvis du forsøger at undgå en kollision – fx hvis en anden bil pludselig svinger ud foran dig.

 

Bilist+ kender kun mobilens bevægelser

Bilist+ appen vurderer din kørsel ud fra objektive data fra din mobil – både på godt og ondt. Appen kan nemlig ikke se, hvad der sker i trafikken omkring dig.

Det betyder, at hvis du bremser hårdt op, fordi bilisten foran dig gør det, eller fordi du skal undgå et sammenstød med fx en cyklist eller fodgænger, så registrerer Bilist+ opbremsningen, selvom du faktisk kører helt korrekt og ansvarligt.

På samme måde kan du opleve, at Bilist+ har registreret en hård acceleration eller et skarpt sving, som du ikke umiddelbart kan genkende. Det kan skyldes upræcise sensormålinger – eller at mobilen bevæger sig, hvis den fx ligger løst under kørslen.

Heldigvis har enkelte fejlagtige registreringer kun meget begrænset betydning for din samlede score, som beregnes over mange ture.

 

Deaktivér batterioptimering

Der kan opstå situationer, hvor du oplever, at Bilist+ kun registrerer dele af eller enkelte af dine ture. Dette kan skyldes, at batterioptimering er aktiveret på din telefon, hvilket begrænser appens funktioner. For at undgå dette, anbefaler vi, at du slår batterioptimering fra.

Bilist+ er optimeret til at bruge et minimalt batteriforbrug – typisk 2-3% af din telefons samlede batteri. I appen finder du en guide til, hvordan du slår batterioptimering fra under "Indstillinger" > "Fejlsøgning" > "Hvordan deaktiverer jeg energibesparelse?".

 

Vores medlemmer har kørt langt med Bilist+

Sammenlagt har vores medlemmer kørt over 290.000.000 km. med Bilist+. Det svarer til i alt over 18.975.000 ture

Få svar på spørgsmål om Bilist+

Har du spørgsmål?

Her kan du finde vejledninger til installation og fejlsøgning.

Se vilkår og privatlivspolitik for Bilist+.

Du kan også ringe til os på 77 33 81 06