Hvis din forsikring bliver oprettet, efter vi har sendt opkrævninger afsted til Betalingsservice (ca. d. 20. i måneden) bliver den ikke opkrævet den kommende måned – også selv om det står på det brev, du har modtaget fra os.
Din forsikring bliver opkrævet i den næstkommende måned. Se eksempel nedenfor.
Vigtigt: Din forsikring er trådt i kraft, selv om betalingen ikke er gennemført.
Eksempel: Du får en ny forsikring med startdatoen d. 24/08/2022. Den bliver tilmeldt Betalingsservice, og du får mail eller brev - der bliver sendt automatisk af vores forsikringssystem - om, at vi opkræver pengene d. 07/09/2022.
Når vi kommer forbi den 07/09/2022, er pengene ikke blevet trukket, fordi den er oprettet efter den 20., hvor vi sender opkrævninger afsted til Betalingsservice, og vi kan derfor først opkræve d. 07/10/2022.