Privat

Erhverv
Mand holder telefon

Få hjælp til at holde øje med strømmen i dit hjem

Dette er et pilotprojekt som løber frem til januar 2026, og tilmelding til projektet er desværre lukket.

Når du er hjemme, opdager du hurtigt, hvis strømmen går. Men hvad gør du, når du er på arbejde eller ferie?

Test et Watts Live™-kort
Vi har nu sat gang i et pilotforsøg, som kan hjælpe dig med at holde øje med strømforsyningen i dit hjem, når du ikke er hjemme. Som deltager i pilotforsøget får du et Watts Live™-kort: En lille enhed, som du sætter i din elmåler. Derfra holder kortet øje med strømforsyningen - og hvis strømmen svigter, får du besked via den app, som hører til kortet.

Watts Live™-kortet holder øje med dit strømforbrug i realtid, så det kan også hjælpe dig med at spare på strømmen.

Mand holder telefon

Du skal opfylde tre krav for at være med

1. Har du en smartphone?

For at bruge Watts Live™-kortet, skal du installere Watts On appen på din smartphone og oprette en bruger, som kræver iOS 14.0 eller nyere til iPhone og Android 5.0 eller nyere til Android-telefoner.

2. Har du Wi-Fi tæt på din elmåler?

Watts Live™-kortet sættes i din elmåler og skal have forbindelse til Wi-Fi. Du kan tjekke med din smartphone, om du har forbindelse til Wi-Fi ved elmåleren.

3. Har du en elmåler fra Kamstrup?

Watts Live™-kortet i pilotforsøget er udviklet til en elmåler fra Kamstrup af typen Omnipower - så du skal have sådan én.
Mand sidder med telefon

Tilmelding til dette pilotforsøg er nu lukket

Når du er med i pilotforsøget, får du et Watts Live™-kort uden egenbetaling:

  • Tjek, at du opfylder de tre krav for at være med (se ovenfor)
  • Klik på tilmeldingslinket herunder (nu lukket for tilmelding)
  • På tilmeldingssiden kan du se vores privatlivspolitik og godkende vilkår med MitID
  • Herefter får du en voucherkode, du skal bruge ved bestilling af Watts Live™-kortet
  • Fortsæt til bestilling af Watts Live™-kortet hos vores samarbejdspartner Watts

Vi sender dig også en mail med voucherkoden og information om, hvordan du bestiller en krypteringsnøgle hos dit elselskab, som skal bruges til opsætning af Watts Live™-kortet.

Selve Watts Live™-kortet får du med posten fra Watts, og kortet skal sættes i din elmåler.


Bemærk, at dette er et pilotforsøg, hvor tilmelding nu er lukket.

Undgå, at el-problemer udvikler sig

Få advarsler om strømsvigt

Watts Live™-kortet sættes i din elmåler og holder øje med strømmen. Svigter strømmen, får du hurtigt besked på din smartphone.

Forebyg el-relaterede skader

Får du besked om strømsvigt, og kan du ikke selv få strømmen tilbage ved hjælp af vejledningen i Watts On™-appen, kan du få telefonisk vejledning og eventuelt besøg af en elektriker.

Hold øje med dit strømforbrug

Watts Live™-kortet registrerer dit strømforbrug i realtid. Du kan dermed følge dit strømforbrug sekund for sekund og se, hvor meget strøm du bruger.
Telefon viser strømforbrug i realtid

Sådan virker Watts Live™-kortet

Du kan i dag se dit strømforbrug i timeintervaller med op til 5 dages forsinkelse på eloverblik.dk. Med Watts Live™-kortet kan du via den tilhørende app følge dit forbrug sekund for sekund og uden forsinkelse.

Opdager Watts Live™-kortet et strømsvigt, får du besked. Kan du ikke selv få strømmen tilbage ved hjælp af vejledningen i Watts On™-appen, kan du få telefonisk vejledning og eventuelt besøg af en elektriker.

Notifikation

Du får besked ved strømsvigt

Opdager Watts Live™-kortet, at strømmen er gået, får du besked via appen.

Du får hjælp til at finde årsagen
Appen hjælper dig med at fejlsøge. Måske er strømmen gået i hele dit område - eller måske har Watts Live™-kortet mistet forbindelsen til internettet.

Du kan kontakte en elektriker
Hvis appens guide ikke hjælper dig, kan du få hjælp og vejledning af en elektriker.

Du kan få besøg af elektrikeren
Elektrikeren kan gennemgå din elinstallation og hjælpe med at genetablere strømmen.

Mere om pilotforsøget med Watts Live™-kort

Vi vil allerhelst have, at vores medlemmer slipper for skader - og vi gennemfører pilotforsøget for at se, hvilke el-relaterede skader, Watts Live™-kortet kan hjælpe med at forebygge. Pilotforsøget kører fra 10. januar 2025 til og med 31. januar 2026. Som pilotdeltager får du dit Watts Live™-kort uden egenbetaling og kan naturligvis beholde det, når forsøget er slut.

Hvis elektrikeren opdager en skade

Opdager elektrikeren i pilotforsøgsperioden en skade, der er dækket af din husforsikring, skal du anmelde skaden, som du normalt ville gøre. Hjælp til fejlsøgning fra en elektriker - enten i telefonen eller ved et besøg - skal du ikke betale for.

I tilfælde af en dækningsberettigende skade skal du maksimalt betale selvrisiko som valgt på din husforsikring. Almindelige forsikringsvilkår for din husforsikring er fortsat gældende.

Det påvirker ikke din forsikring at være med

Din deltagelse i pilotforsøget påvirker ikke din husforsikring eller andre forsikringer hos Bauta Forsikring. Du får ikke rabat på din forsikring, og vi bruger ikke data indsamlet i pilotforsøget, hvis du anmelder en skade.

Du kan læse mere i vilkår for pilotforsøget.

Spørgsmål og svar om pilotforsøget

Hvad sker der, når pilotforsøget slutter?
Når forsøgsperioden udløber 31. januar 2026, vil vi beslutte, om pilotforsøget skal fortsætte. Uanset hvad må du beholde Watts Live™-kortet, så du fortsat kan se dit strømforbrug i realtid og få besked ved potentielle strømsvigt. Adgangen til hjælp fra en elektriker ophører dog, hvis pilotforsøget ikke fortsætter.
Må jeg bruge Watts Live™-kortet i mit sommerhus?
Nej, i forsøgsperioden må du kun bruge Watts Live™-kortet i din primære bolig.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg flytter?
Hvis du flytter fra dit hus, bliver du afmeldt pilotforsøget. Du kan ikke fortsætte din deltagelse i pilotforsøget, selvom du tager dit Watts Live™-kort med. Du kan læse mere om afmelding i vilkår for pilotforsøget.
Hvad sker der, hvis jeg opsiger min husforsikring?
Hvis du opsiger din husforsikring, skal du sende Watts Live™-kortet retur til os.

Vilkår og privatlivspolitik