Vidste du at?

70% af det, der stjæler opmærksomheden på en køretur, foregår inde i bilen.
(Kilde: DTU Transport)

Kør lige så godt, som du plejer – og få en kontant fordel med på vejen

Med Bilist+ får du point for at være en opmærksom bilist. Dine point bliver til rabat på selvrisikoen, hvis du får en skade – uanset hvem der laver den. 

Bilist+ appen holder øje med din kørsel og giver dig en samlet score ud fra fire faktorer, som har betydning for trafiksikkerheden. Du får en mail med din score hver måned, og er den 70 point eller mere, får du rabat på din selvrisiko.  

De data, der bliver indsamlet om din kørsel, bliver håndteret fortroligt, og vi bruger dem ikke til at beregne prisen for din forsikring, eller hvis du anmelder en skade. 

Vidste du at?

21% tjekker beskeder på deres mobil undervejs
(Kilde: Rådet for Sikker Trafik)

Vær med i pilotfasen

Bilist+ er et pilotprojekt. Der vil derfor være et begrænset antal brugerprofiler til rådighed.

Vi vil i pilotfasen indsamle erfaringer, og vi kommer også til at invitere til brugerundersøgelser, så vi kan vurdere, om Bilist+ skal blive en del af vores forsikringshverdag. 

Vidste du at?

Hver 5. bruger en håndholdt mobil som GPS.
(Kilde: Rådet for Sikker Trafik)
 

Bilist+ giver dig point
for at køre sikkert

Bilist+ er en app, der giver dig point for at køre sikkert. Point, som bliver omregnet til rabat på din selvrisiko, når din score er på 70 eller derover.  

Bilist+ bruger sensordata fra din mobiltelefon til at registrere bevægelse. Samtidig holder appen øje med fire faktorer, som har stor betydning for opmærksomheden i bilen og for sikker kørsel:

  • Hvordan mobiltelefonen bliver brugt på turen
  • Om der er hårde opbremsninger undervejs
  • Hvornår på døgnet køreturen finder sted
  • Hvor mange kilometer du kører

Alt, du skal gøre, er at have mobilen med i bilen. Så følger Bilist+ automatisk med i køreturen. Du kan se din seneste tur i appen og få indsigt i din egen kørsel.

Sådan beregnes din score

Vi behandler dine data
sikkert og fortroligt

For at kunne følge dine køreture og give dig point, bruger Bilist+ sensordata fra GPS, accelerometer, gyroskop, barometer og magnetometer i din mobiltelefon. Appen registrerer desuden brug af mobilen under kørslen – det gælder fx berøring af skærmen eller opkald. Disse data bruges til at beregne din score, og din evt. rabat på selvrisikoen.

Din kørsel har ingen indflydelse på prisen for din forsikring, og i tilfælde af en skade har medarbejderne i vores skadebehandling ikke adgang til kørselsdata - udover din samlede rabat på selvrisikoen.

Vi deler ikke dine data med andre, og udover til rabat på selvrisikoen, bruger vi kun dine data i anonym form til analyse og produktudvikling.

Bilist+ er en ny fordel til vores medlemmer

Hos LB Forsikring vil vi egentlig helst forebygge skader. Så hvis vi kan hjælpe med at skabe en sikker trafik, gør vi det gerne. Samtidig vil vi også gerne have, at vores medlemmer får mest muligt ud af at have forsikring hos os. Det er baggrunden for, at vi med Bilist+ belønner sikker kørsel. 

I pilotfasen med Bilist+ har vi valgt at give rabat på selvrisikoen. Dermed belønner vi dem, der kører sikkert, men som alligevel får en skade på deres bil– uanset om den opstår i bilkøen eller på parkeringspladsen. 

Få svar på spørgsmål om Bilist+

Jeg kører pænt, så jeg får aldrig en skade. Hvorfor skal jeg bruge Bilist+?

Tak fordi du kører pænt. Dermed undgår du mange skader på din bil, men der kan også komme skader på bilen, som ikke skyldes dig eller din kørsel. Det kan være tyveri, hærværk eller andre former for skader. Her vil du med Bilist+ kunne optjene rabat på din selvrisiko, fordi du har kørt pænt.
 

Hvordan beregnes min score?

Din score beregnes ud fra disse fire parametre: 

  • Hvor meget du bruger din mobil under kørsel
  • Hvor ofte du foretaget hårde opbremsninger 
  • Hvor langt du kører
  • Og hvornår på dagen, du kører

Den score, du får i appen, er beregnet på baggrund af din kørsel i de sidste 30 dage. Du får ikke en score for hver tur, men altså kun for din samlede kørsel inden for 30 dage.

Scoren opgøres som et tal mellem 0 og 100, hvor 100 er den højest mulige score. 

Hvis jeg får en lav score, bliver min selvrisiko så højere?

Nej. Du kan kun optjene rabat. Du kan ikke miste optjent rabat eller få en højere selvrisiko, hvis du er en del af Bilist+.

Deler I mine data med andre?

Nej, dine kørselsdata bliver udelukkende brugt til at udregne din score og til at give dig overblik over dine køreture i Bilist+ appen. Firmaet, der har udviklet appen, og som udregner din score, har adgang til at se dine data i 180 dage. De har underskrevet en databehandleraftale med LB Forsikring, som krævet af dansk og europæisk lovgivning. 

Dine kørselsdata indgår fx ikke i en eventuel skadebehandling og har ikke betydning for din bilforsikrings indhold, vilkår og pris.  

Vi deler ikke dine data med andre, og udover til rabat på selvrisikoen, bruger vi kun dine data i anonym form til analyse og produktudvikling.

 
 

Hvordan ved Bilist+, at jeg kører?

Bilist+ registrerer automatisk, når du begynder at bevæge dig. Du behøver ikke åbne eller lukke appen. Det sker alt automatisk. Når appen registrerer bevægelsesmønstre, der minder om kørsel, så begynder at indsamle informationer om din kørsel.

Bilist+ indsamler data om al bevægelse. Det gælder fx også cykelture, tog- eller busture og lignende. Disse ture indsamles og kan ses i appen, men indgår ikke i beregningen af din score.

 

Skal jeg åbne appen, inden jeg begynder at køre?

Nej – det er nok, at du har appen på din mobiltelefon og har givet den tilladelse til at registrere bevægelse. Bilist+ appen reagerer automatisk, når du sætter dig bevægelse. Du behøver ikke åbne eller lukke appen. 

Har I adgang til andre data på min mobil?

Nej. Vi har kun adgang til data fra sensorerne på din mobil. Vi kan ikke se dine e-mails, beskeder, videoer, fotos eller andet på din telefon.